Viser opslag med etiketten advent 2012. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten advent 2012. Vis alle opslag

søndag den 23. december 2012

En himmelsk mundfuld - bagte trøffeltoppe

4. søndag i advent - julekonfekt

NU er det meget snart jul og alle kan så småt finde den indre julero. Men hvis du nu har børn, og tiden for dem kan gå lidt langsomt, så er julekonfekt altid et hit - og så går tiden med det. Jeg har prøvet denne opskrift og bliver nødt til at dele den - for den er for lækker. Og lad være med at tælle kalorier! Istedet nyd smagen og at det bare er en himmelsk mundfuld:)

Du skal bruge:
Til bunden -
150 g revet marcipan
50 g sukker
1 lille æggehvide

Trøffelcreme - 
150 g god mørk chokolade
3/4 dl piskefløde
20 g smør

Pynt - 
Hasselnødder ell. andet - fx kandiserede violer

Sådan gør du:
Riv marcipanen og pisk den sammen med sukker og æg til en glat dej. Sæt dejen på en plade med bagepapir i runde kager - ca. på størrelse med en fem-krone. Bag dem til de er gyldne ved 200 grader ca 12-15 min.

Til cremen smelter du chokoladen i vandbad

søndag den 2. december 2012

Du kan nå det endnu...DIY - genbrugsadventskrans


Whoopela - 1. søndag i advent! 

Og hvor mange gange har jeg ikke stået i sidste sekund, eller sågar omkring 2. søndag i advent og tænk "at jeg da nok hellere måtte finde på noget til adventskrans"...Synes det er lidt for kedeligt med den traditionelle grankrans, røde sløjfer og bloklys, men ender dog alligevel ofte bare med fire bloklys og tallene 1,2,3, 4. I år har jeg dog været tidligt ude og sammen med min datter kreeret en utraditionel udgave af adventskransen. Resultatet kan du se her:



Og hvis du vil gøre det efter - så kan du faktisk nå det endnu. Det eneste det kræver er følgende:

4 tomme og rene konservesdåser
Hvid akrylmaling + maling/tusch til tallene
Lidt glimmer - hvis man er til det
Bånd
Julemærker
Boremaskine til at lave hullerne

Så får du med garanti en adventsdekoration, der er helt unik. Og så kan den jo bruges igen til næste år:-)